Hygge til ud på de små timer Villy Vibholt, Lions Lejre, udvalgsformand for sommerlejren Deltagerne på årets sommerlejr samlet i skønne omgivelser Lions traditionsrige sommerlejr for unge med fysisk handicap blev i år afholdt i perioden 20.-28. juli. Det var lejr nummer 42, og i år dannede Landbrugs-skolen Sjælland v. Roskilde ramme om lejren. Lejren arrangeres af klubber i Roskilde Zonen, Lions Lejre, Absalon Roskilde og Ramsø. Programmet vekslede mellem ture ud af huset og aktiviteter i lejren, indslag ved dygtige musikere og komikere, foredrag om Lions v. distriktsguvernør i 106A John Eli Andersson, brætspil, og almindelig hygge til ud på de små timer. Vi aflagde besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, havde en hel dag i København og besøgte Spejdernes Lejr mellem Roskilde og Taastrup med 30-40.000 spejdere) med de særlige udfordringer, store afstande og et kuperet naturområde giver for kørestolsbrugere. Stor opbakning Mange klubber i hele landet støttede igen i år op om sommerlejren, enten ved at sende og betale for deltagere i lejren eller ved at sponsorere et beløb til lejren. For os som arrangører er det meget opmuntrende at møde denne store opbakning. En stor tak til alle, der har bidraget. I lejren deltog ca. 25 unge, handicappede, hjælpere og et dagligt ledelsesteam af tre erfarne unge, som står for forplejning og afvikling af lejren med hjælp fra udvalget fra arrangørklubberne. Vi fik i år desværre ikke helt fuldt hus. Enkelte klubber måtte efter ihærdig søgen opgive at finde en ung handicappet deltager. Lion 16 Successen er hjemme Lejren blev endnu engang en stor succes. Vi får så mange positive udsagn fra de unge deltagere om, hvad denne lejr giver dem af glæde og livskvalitet i en hverdag i øvrigt præget af mange udfordringer. Vi kan i Lions være stolte af sammen at skabe rammen om sommerlejren. Når vi er mange, der løfter i flok, kan vi noget i Lions. Læs også brev fra Rasmus, der var lejrdeltager i år.